LEMAN International




Incoterms 2000 er handelsklausuler der benyttes indenfor international handel. Incoterms 2000 udgives af Det Internationale Handelskammer ICC som er regler om ensartet tolkning af handelsklausulerne.  Incoterms bør suppleres med et stednavn, da det er afgørende for hvilken omkostning samt risiko henholdsvis sælger og køber har overfor hinanden.

LEMAN tilbyder transportforsikring, kontakt Deres lokale LEMAN-kontor: Kontakt

Hent printvenlig version her: Incoterms PDF-fil

 


 

EXW
Ab Fabrik

Risikoovergangen sker, når sælger stiller godset til købers disposition på aftalt sted (f.eks. fabrik, lager etc.).

Omkostningerne overgår fra aftalt sted. Sælger forestår nødvendig eksportklarering.

Forsikring:
Køber bør tegne forsikring gældende fra levering på sælgers lager.

 



FAS
Frit skibets langside

Risikoovergangen sker med godsets levering ved skibsside på den af køber opgivne kaj i angiven afskibningshavn.

Omkostningerne overgår fra aftalt sted. Sælger forestår nødvendig eksportklarering.

Forsikring: Køber bør tegne forsikring fra godsets levering ved skibsside i afskibninshavn. (Sælger bør tegne forsikring for fortransporten).

 


 

 


 

CFR
Omkostninger og fragt

Risikoovergangen sker som ved FOB, altså succesivt i det øjeblik godset passererer skibets ræling i afskibningshavnen.

Omkostninger: Sælger skal betale de omkostninger og fragtudgifter, som er  nødvendige for at bringe varen frem til den angivne ankomsthavn, herunder losseomkostninger, hvis disse påhviler sælger i henhold til transportaftalen. Sælger forestår nødvendig eksport-klarering.

Forsikring: Køber bør tegne forsikring fra godsets passage af skibsræling i afskibningshavn. (Sælger kan tegne forsikring for evt. fortransport).

 

 


 


 

CIF
Omkostninger, forsikring, fragt

Risikoovergangen sker som ved FOB, altså succesivt i det øjeblik godset passererer skibets ræling i afskibningshavnen.

Omkostninger: Som ved CFR, men desuden skal sælger for egen regning tegne transport-forsikring til dækning af købers risiko.

Forsikring: Sø- og transportforsikrig tegnes af sælger til dækning af købers risiko fra risiko-overgangssted til udlosning i bestemmelseshavn, på betingelser der opfylder minimums-betingelserne for Institute Cargo Clauses eller tilsvarende betingelser.

 

 


 


 

DAF
Leveret grænse

Risikoovergangen sker, når godset stilles til købers disposition på angiven grænse-station (ufortoldet).

Omkostningerne overgår fra aftalt sted. Sælger forestår nødvendig eksportklarering.

Forsikring: Køber bør tegne forsikring fra levering på det i handelsaftalen angivne sted ved grænsen. Sælger bør tegne forsikring indtil levering på det i handelsaftalen angivne sted ved grænsen.

 


 


 

DEQ
Leveret ab kaj

Risikoovergangen sker, når godset stilles til købers disposition på kaj eller lossested i angiven bestemmelseshavn.

Omkostningerne overgår fra aftalt sted. Sælger forestår nødvendig eksportklarering.

Forsikring: Både køber og sælger kan have interesse i at forsikre. Langt de fleste skader konstateres først ved  ankomst til endeligt bestemmelsessted, så selvom sælger bærer risikoen under hovedtransport, har  køber størst interesse i en forsikring. Det bør aftales skriftligt mellem parterne, hvem der etablerer forsikring for hele forsendelsen.

 



 


 

FCA
Frit fragtfører

Risikoovergangen sker med sælgers levering af godset til den af køber opgivne trans-portør på angiven plads/sted.

Omkostningerne overgår fra aftalt sted. Sælger forestår nødvendig eksportklarering.

Forsikring: Køber bør tegne forsikring fra godset ovedrages til den af køber udpegede fragt-fører/speditør.

 



 

 

 

FOB
Frit ombord

Risikoovergangen sker successivt i det øjeblik, godset passerer rælingen af det af køber anviste skib i angiven afskibningshavn.

Omkostningerne overgår fra aftalt sted. Sælger forestår nødvendig eksportklarering.

Forsikring: Køber bør tegne forsikring fra godsets passage af skibsræling i afskibningshavn. (Sælger kan tegne forsikring for evt. fortransport).

 


 


 

CPT
Fragtfrit

Risikoovergangen sker med sælgers levering af godset til den første transportør.

Omkostninger: Sælger skal betale de omkostninger og fragtudgifter, som er nødvendige for at bringe varen frem til det angivne bestemmelsessted, herunder aflæsnings-omkostninger. Sælger forestår nødvendig eksportklarering.

Forsikring:
Køber bør tegne forsikring fra godset overgives til første fragtfører.

 

 


 


 

CIP
Fragtfrit inclusive forsikring

Risikoovergangen sker som ved CPT, altså med sælgers levering af godset til den første transportør.

Omkostninger som ved CPT.

Forsikring: Sø- og transportforsikring tegnes af sælger til dækning af købers risiko fra risiko-overgangssted til bestemmelsessted, på betingelser der opfylder minimums-betingelserne for Institute Cargo Clauses eller tilsvarende betingelser.

 


 


 

DES
Leveret ab skib

Risikoovergangen sker, når godset stilles til købers disposition losseklart ombord i skib i angiven bestemmelseshavn.

Omkostningerne overgår fra aftalt sted. Sælger forestår nødvendig eksportklarering.

Forsikring: Både køber og sælger kan have interesse i at forsikre. Langt de fleste skader konstateres først ved  ankomst til endeligt bestemmelsessted, så selvom sælger bærer risikoen under hovedtransport, har  køber størst interesse i en forsikring. Det bør aftales skriftligt mellem parterne, hvem der etablerer forsikring for hele forsendelsen.

 

 


 


 

DDU
Leveret ufortoldet

Risikoovergangen sker, når godset stilles til købers disposition på angivet bestem-melsessted (ufortoldet).

Omkostningerne overgår fra aftalt sted. Sælger forestår nødvendig eksportklarering.

Forsikring: Sælger bør tegne forsikring for transporten helt frem til levering hos køber.

 


 


 

DDP
Leveret fortoldet

Risikoovergangen sker, når godset stilles til købers disposition på angivet bestem-melsessted (fortoldet).

Omkostningerne overgår fra aftalt sted. Sælger forestår nødvendig eksport- og import-klarering.

Forsikring: Sælger bør tegne forsikring for transporten helt frem til levering hos køber.