LEMAN International





SIKKERT OG PRÆCIST OVER LANGE AFSTANDE:
BILLIGT MED SKIB

Forsyningskæden skal fungere 100 pct. i det planlagte flow i virksomhedens produktion eller lagerføring uanset samarbejdspartnernes geografiske fordeling. LEMANs mangeårige samarbejde om søfragt med
rederier og lokale agenter giver tryghed for forsyningssikkerhed. Muligheden for at få løst eventuelle problemer lokalt i Danmark værdsættes af kunderne, og det samme gør søfragtens kost-effektive økonomi.

Langsigtet planlægning med hensyn til transportformer sikrer optimal budgetanvendelse. Men hvis der er problemer med leverancer af f.eks. halvfabrikata, skal der kunne handles hurtigt. Forsinkelse kan medføre erstatningsansvar og bringe samarbejdet med aftager i farezonen. Speditøren hos LEMAN vurderer den opståede situation og bedømmer herunder, hvor meget af den tabte tid der kan indhentes ved at sende partier med andre transportformer end skib.

Udeblevne leverancer fra underleverandører er et klassisk problem for eksportvirksomheder. Andre brændpunkter er papirbehandling som legalisering af fakturaer, betalingsforhold som forudbetaling eller remburs og forholdet til myndighedskrav.